Jade ornamenter dukkede generelt op fra Song-dynastiet og fremefter, og blomstrede under Ming- og Qing-dynastierne. Dette skyldtes hovedsageligt de udvidede kilder til jademalm og udviklingen af håndværksmæssige bearbejdningsteknikker, som gjorde det muligt for folk at bearbejde den hårde jademalm mere fint og hurtigere. Ming-dynastiets jadepynt var relativt små, for det meste lærde genstande, såsom efterårsbjergmalerier, jadebjerge, figurskulpturer og små dyr. De anvendte jadematerialer var for det meste grøn jade, grønlig-hvid jade og gul jade, selvom andre blandede jadematerialer, såsom sydlig jade og hvid marmor, også blev brugt, men deres kunstnerskab og værdi var ikke så høj som de førnævnte fine jadematerialer.
Større jade ornamenter dukkede op i Qing-dynastiet, med mere komplekst og raffineret håndværk. Jiangnan-regionen (Jiangxi og Jiangsu-provinserne) producerede de fleste og fineste jade-artefakter til almindelige mennesker. Det mest berømte-jadeudskæringscenter i Qing-dynastiet var Zhuanzhu Lane i Suzhou. Suzhou jade artefakter var udsøgte og yndefulde, og mange kejserlige jade håndværkere kom fra dette område. Yangzhou-jadeskæring var modig og energisk, især dygtig til at udskære ekstra-store jadestykker, der vejede tusinder eller endda titusindvis af kilogram. På dette tidspunkt blev jade-artefakter ofte kunstnerisk udformet baseret på populære historier, såsom de otte udødelige krydser havet, de udødelige fejrer lang levetid, bærer en Qin for at besøge en ven og de atten lærde, der stiger op i Yingzhou.
